Kildehenvisning med BiBTex

Fra LaTeX
Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

BiBTex

Den nemmeste måde at holde styr på kilder (referencer mm.) med LaTeX, er ved at bruge BiBTeX.


Skabeloner til indsættelse af kilder i ".bib" fil.

Kilder opbevares i en ".bib" fil, f.eks. "litterature.bib". For at indsætte litteraturlisten i rapporten bruges (læg mærke til ".bib" endelsen undlades):

\bibliography{litterature}


For at vælge stilen for litteraturlisten indsættes følgende linje inden \bibliography{*}:

\bibliographystyle{plain}

Hvor "plain" kan erstattes med andre stilarter, se denne side for en lang række eksempler.


Kilder

Det første man skal gøre, er at lave en fil ved siden af hovedfilen i sit LaTeX-projekt, og f.eks. kalde den kilder.bib -- ethvert navn er fint, sålænge det slutter med .bib . I denne fil skal man nu tilføje de kilder man ønsker at benytte i sin rapport. Kilder kan være af forskellige typer, bl.a. bøger, manualer, websider mv.

Herunder ses et eksempel på en BiBTeX-fil, med tre kilder -- en bog, en manual og en webside.

@Book{sedrasmith,
  author = 	"Adel S. Sedra \& Kenneth C. Smith",
  title = 	"Microelectronic Circuits",
  edition =     "Fifth Edition",
  publisher = 	"Oxford University Press",
  year = 	"2004",
  url =         "http://www.sedrasmith.org"
}

@MANUAL{irf530n,
	author = "Fairchild",
	title = "IRF530N",
	year = "2002"
}

@MISC {heat-sink-calculator,
    author = "Frigus Primore",
    title = "Natural Convection Heat Sink",
    url = "http://www.frigprim.com/online/natconv_heatsink.html"
}

@Book, @MANUAL og @MISC angiver typen af kilde -- forskellige typer indeholder forskellige informationer. For at kunne referere til en kilde, er det absolut nødvendigt at alle kilder bliver navngivet forskelligt. I eksemplet oven over er første kilde navngivet sedrasmith, anden kilde har navnet irf530n, og navnet på den sidste er heat-sink-calculator.


Indsætte kilderne i sin rapport

For at indsætte kilderne i sin rapport, skal man tilføje følgende et passende sted i rapporten:

\nocite{*}
\bibliography{kilder}
  • \nocite{*} sørger for at alle kilder bliver tilføjet, uanset om de er blevet refereret til i rapporten.
  • \bibliography{kilder} indsætter alle kilder fra filen kilder.bib. På denne måde er det muligt at lave flere forskellige filer med kilder, og indsætte dem separat i rapporten.

Referere til en kilde

For at referere til en kilde, bruges \cite{..}. Ønsker man eksempelvis at referere til kilden med navnet sedrasmith, indsættes følgende:

\cite{sedrasmith}

\cite{sedrasmith}


Bygge en rapport der bruger BiBTeX

Pga. tekniske begrænsninger i LaTeX er det nødvendigt først at bygge rapporten i følgende rækkefølge for at holde kilderne opdateret:

  1. latex
  2. bibtex
  3. latex
  4. latex