Referencer

Fra LaTeX
Skift til: Navigation, Søgning

Alt hvad der er nummereret (afsnit, figurer, tabeller, formler osv.) kan refereres. Man refererer altid med de samme kommandoer uafhængigt af hvad der skal refereres til.

\label{markør}
Sættes ved den ting du vil referere til.
\ref{markør}
Bruges i teksten hvor du vil referere til eksempelvis en figur. LaTeX erstatter \ref{markør} med figurens nummer.
\pageref{markør}
Erstattes af LaTeX med det sidenummer hvor den tilsvarende label er. Bruges typisk hvis man refererer til noget i et andet afsnit.

Det er god skik at navngive sine markører på en måde så det i LaTeX koden er tydeligt hvad der refereres til. Man kunne f.eks. navngive efter følgende regler:

  • Labels til figurer starter med fig:
  • Labels til formler starter med eq:
  • Labels til tabeller starter med tab:
  • Labels til afsnit starter med sec:
  • Labels til underafsnit starter med subsec:
  • Osv.

Bemærk at der i labels/referencer er forskel på store/små bogstaver. Vi anbefaler man ALTID bruger udelukkende små bogstaver i labels/referencer for at minimere forvirring.


Men der er intet krav fra LaTeX om sådan navngivning og man kan helt frit blive enig med sin gruppe om hvilke regler man vil navngive efter.

Det er nødvendigt at compile sin rapport i TeXnicCenter flere gange før referencer virker som de skal. Dette skyldes at TeXnicCenter eksempelvis ikke kan referere til en label som først dukker op senere i dokumentet, da den ikke er nået dertil endnu. Hvis der refereres til en label som ikke findes eller der ikke er compilet et tilpas antal gange, erstattes referencen med ?? i PDF'en og følgende advarsel dukker op i TeXnicCenter's "output" box:
LaTeX Warning: There were undefined references.

Indholdsfortegnelse

Eksempler

"Tilde" ~ bruges i stedet for mellemrum ved steder hvor man ikke vil have der laves linjeskift. Det er god skik at bruge det lige før en reference som det ses i eksemplerne her.

Reference til afsnit

LaTeX Resultat
\section{Første afsnit}
\label{sec:afsnit_1}
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.
 
\section{Andet afsnit}
Afsnit~\ref{sec:afsnit_1} indeholder noget volapyk.
Section-reference.png

Reference til figurer

\begin{figure}[htb]
    \includegraphics{images/chap1/image.jpg}
    \caption{Figurtekst}
    \label{fig:imagelabel}
\end{figure}

.... som det ses i figur~\ref{fig:imagelabel} på side~\pageref{fig:imagelabel}. 

Reference til tabeller

LaTeX Resultat
\begin{table}[htb]
  \centering
    \begin{tabular}{|c|c|c|c|}
    \hline
      RS flipflop & \multicolumn{3}{c|}{Current state} \\
      state & UP & DOWN & N/A \\
      \hline
      UP    & 00 & 10   & 10 \\
      \hline
      DOWN  & 01 & 00   & 01 \\
      \hline
    \end{tabular}	
  \caption{Logic circuit output}
  \label{tab:logic}
\end{table}

Table~\ref{tab:logic} shows the AND gate outputs, (.....)
Table-reference.png

Reference til matematiske formler

LaTeX Resultat
Dette er en nummereret
\begin{equation}
\int\frac {d\theta}{1+\theta^2} 
=\tan^{-1} \theta+ C
\label{eq:minformel}
\end{equation} 
formel med label. (Se formel~\ref{eq:minformel})
Nummereret-equation-label.png

Reference til kilder

For at referere til en kilde skal man bruge kildens "key" fra sin bibtex fil. Man referer så ved:

\cite{key_til_kilden}

Hvilket LaTeX erstatter med "[5]" hvis det eksempelvis er kilde nr 5. Man vil så kunne slå op på kildelisten og se hvilken kilde der refereres til.